what we ♡

October 24, 2015

Åh, hverdagens små, søde ting. Det er en lille beskidt hånd, der stadig er brun fra sommeren, som samler kastanjer for første gang. Min baby, der lærer sine første ord og lyde, og lader både giraffen, hesten og kaninen sige "vov" og "muuuh". Bløde og varme huer og luffer, der findes frem bagerst fra skabet, for at holde de små varme. Gule og røde blade på vores græsplæne, der gør alting så pænt, at et billede ikke retfærdiggør det. God kaffe. Søvn, når man er heldig. Emiliana Torrinis melodier, der fylder min stue. En pæn silkekjole, en kalender, der hjælper hovedet med at holde styr på planer. Det er min mormor og morfars have, der bugner af græskar, og æbler og rabarber. Min mormor, der laver blomsterkranse til pigerne, af efterårets blomster fra haven, og kilovis af æblegrød til vores fryser. Det er Elinor, der stædigt strækker armene op mod os, og kræver at blive løftet op, så hun kan følge med i alt, og så hun kan læne sin lille krop ind til vores bryst, mens hun siger den dejligste lyd i verden, "mmmm".

Det er formiddage med vores lille datter, der insisterer på at drikke kakao med "min egne fløøøødeskåm", på Emmery's. Og det gør vi, for vi synes det er en god idé. Og den lune kakao i det blæsende efterår, er ekstra rar. Ligesom det er rart, at vi bor tæt ved skov og vand, hvor vi går ture. I skoven er der læ for blæsten, og på stranden bliver vi rusket igennem. Vi læser bøger, som vi alle sammen synes er gode, og Elinor peger, og siger "Sje. Sje!", så insisterende, at vi først kan bladre til næste side, når vi har peget, og gentaget "Ja, se. En elefant", og møder hendes skæve, tilfredse smil, og de to små fortænder i undermunden. Det er, når vi pakker Elinor ind i den bløde og varme sovedragt, og med god samvittighed lægger hende til lur i haven, godt pakket ind, under træerne, mens bladene drysser ned. Og hun sover timer, så vi kan nå at drikke endnu en kop kaffe, og se et nyt afsnit af den serie, vi senest er blevet dybt afhængige af. Og så lader vi vasketøjet stå lidt, og sengen er helt sikkert heller ikke blevet redt. Men vi trænger til bare at sidde i sofaen med kaffen, og med hinanden, og med Olivia i midten af os. Som absolut ikke er træt, og giver mere og mere slip på luren, jo ældre hun bliver. Luren hører babytiden til, og hun er ikke en baby. Det får vi at vide. Men det er hun. Hun er min baby. Jeg holder det bare hemmeligt, til en dag, hvor hun selv bliver mor, og forstår, at hun altid er min baby. Og det er dage, hvor vi voksne, i mangel på søvn, er lidt korte for hovedet, og hvor overskudet ikke er det største, hvor min kæreste lægger sig på gulvet midt i al legetøjet, og giver pigerne flyveture, og trutter dem på maven, og det går op for mig, at jeg altid har elsket ham, og at jeg først har forstået, hvor meget efter, at han blev far til vores døtre. 

 

Jeg har her lavet en lille liste med alle de små, og store, ting jeg værdsætter disse dage. (Intet er sponsoreret).

 

 De her to.

 

Olivia er begyndt at interessere sig for bogstaver. Disse personlige i libertystof kan stave "Eli" og "Oli".  De er købt her

 Vi læser Totte- og Lottebøger, Mumitroldende, Alfons Åberg, Lille Anna og Clevins "Jakob & Joakim".

 

Vi voksne ser 'The Affair' på HBO, og 'The Walking Dead' 

 

Rikke fra Little Edith's Knit har selv strikket denne dragt til mig, som tak for et skønt samarbejde.

 

Cashmerehue til de små fra COS. Jeg har også købt cashmertørklædet fra COS til Olivia. Efter at have købt fire forskellige, ret billige tørklæder, som kradsede. 

 

 Æbler fra min mormors have, den bedste (hurtige) kaffe fra Irma efter de vågne nætter, og min yndlings, lille mælkekande fra en ukendt keramiker.

 Det fineste børnetøj på budget fra Zara. Og støvler i lak i størrelse lille fra Angulus.

 Kram fra hende.

 Min nye silkekjole fra Kokoon.

 

 

Jeg har genfundet min kærlighed for Bobo Choses. Denne sweatshirt er blød og varm. Og sej med en fisk, hvis I spørger Olivia. Nederdelen er fra Christina Rohde, og Olivias eget valg. 

Samsovning. Det er ikke noget vi dyrker, for at dyrke det. Men Elinor har mest ro ved at sove hos os om natten lige for tiden. Det er noget nyt. Og vi har brug for søvnen, efter halvanden måned med rigtig dårlig søvn om natten. What works, works.

 

 Evig inspiration (og misundelse) på Pinterest

 Alléer med efterår.

 

Kjole fra Bobo Choses, i samme bløde, tykke bomuldskvalitet som blusen. Købt på udsalg her. 

 

Efterårets blomster i vores kolonihave.

Sange fra min yndlingssangerinde Emíliana Torrini. En smuk fusion af Italien og Island. Min yndlingssang er for tiden 'Birds'. Den får mig til at tude. Hver gang.

 

Min mormors og morfars græskarmark. 

 

Og æbler og hortensia, plejet af min mormor.

 

Croissanter fra det bedste, lille specialbageri i Aarhus, Briançon. Og en ny kalender, der kan holde styr  på vores lille families hverdag. 

 

En gåtur med dem, mens de stadig er gode venner.  

 

Fra min mormor og hendes have.  

 

Fødselsdagsgaver til Eli fra vores nære venner. Hun elsker dem. Det er de klassiske fra Schleich 

 

Bare babylårbasser, brudeslør og strik fra Little Edith's Knit. 

 

Please reload

I'm Maria Franck. I work as freelance copywriter and as a self-taught photographer. I have a deep love for still life, pretty things and my little family. A love for design, pretty little things, kids clothings and aesthetics.


On this page I collect my work, my memories and pretty things I stumble upon 

I'm a mother of two little, stubborn girls. For me, writing and photography go hand in hand with parenthood. It's all about documenting the little things in life. Keeping memories of their childhood close

  • Grey Pinterest Icon
  • Grey Instagram Icon

Hi There