For the baby ♡

December 5, 2015

Jeg synes, Olivias babytid var så kort. Jeg forstår ikke, hvor den blev af. Jeg kan huske, da hun havde Elinors alder, at jeg bare var så babyskruk. I dag kan jeg godt se, at Olivia stadig bare var en baby. Da jeg blev gravid med Elinor, var Olivia præcis den alder, som Elinor er nu. 1 år og 3 måneder. Jeg synes stadig Eli er så lille, og jeg føler også på mange måder, at hun er en baby. Men jeg tror, det er fordi vi har Oli, som er en stor pige ved siden af. Når jeg så ser hende i børnehaven, så kan jeg jo godt se, at hun faktisk ret lille i forhold til de større børn. Men baby, det er hun ikke længere. Hun siger det også selv: "Mor, nu er jeg en stor pige, der snart skal i skole". Jeg synes måske godt skolen kan vente lidt. Men det er rigtig, at hun er en stor pige. Uden sut og uden ble. Hun er så dygtig. Men hun er stadig også lille, og når jeg putter hende til natten, er det helt tydeligt, hvor lille hun lige pludselig er i sin store barneseng, med sine runde kinder, og hendes fingrer, der nulrer mit hår, som hun har gjort siden hun var bitte.

 

Åh. Ja. Jeg skal ikke starte, for jeg kan ikke stoppe igen. Det, jeg vil frem til er, at vi har små børn her hjemme, og jeg får ret ofte henvendelser angående vores udstyr til pigerne. Alt fra deres senge til deres tøj, til vores foretrukne plejeprodukter. 

 

Først vil jeg sige, at ikke to børn er ens. Og ligeså er det med forældre. Hvad, der fungerer her hjemme, er jo ikke nødvendigvis det, der fungerer hjemme hos andre. Vores to piger var meget forskellige, deres første halve år. Men på det praktiske niveau brugte vi de samme ting til begge piger.

 

Vores bedste køb har H E L T sikkert været slyngevuggen, hvor begge piger har sovet timer og timer. Den vugger børnene i søvn, samtidig med, at de føler sig omfavnede af lagenet. Det er en hyggelig lille, og tryg hule. Det er min største anbefaling, især til de små, som ikke rigtig kan finde roen, ligesom Olivia, da hun var helt lille. Vi fandt dog også ud af, at kokosolien i hendes d-dråber gav hende ondt i maven, og efter det, har vi kun brugt d-dråber med solsikkeolie. Det gjorde en stor forskel, og sådan er det vist for mange små.

 

Der skete ret meget på babymarkedet på de to år, der er mellem pigerne. Der er langt flere produkter at finde i dag. Til Olivia var det nærmest umuligt at finde en nogenlunde pæn (neutral) puslepude og sengerand. Vi led under en lilla/grøn/ugle/æble-epedimi, og der var ikke specielt mange andre steder at gå hen, end i Babysam. Og det er måske en smule overfladisk af mig, men suk. Hvor er jeg glad for den store udvikling af dygtige brands, der er sket siden. Og jeg glæder mig virkelig over, at highstreetkæderne også er begyndt at lave smuk basis til baby, hvor de fleste kan følge med prismæssigt. Jeg har altid syntes, at det var lidt synd at klæde sådan et lille, smukt og nyt barn ind i tøj, der skriger så meget på opmærksomhed. Jeg elsker, at tøjet har fået en tendens til at være mere neutralt, og at der så i stedet er fokus på økologi, materialevalg, og komfort for barnet. 


Jeg har herunder samlet en del af det, vi har bruger, eller har brugt, til vores piger. Og så er der også lidt, jeg ville ønske, vi havde haft fra de var små (ingen spons).

 

 

Ammepuden er fra Vivatex, og giver fantastisk støtte.              Salven er helt uundværlig for os. Vi bruger den dagligt hele efteråret og vinteren, når pigernes kinder er helt røde af vind og kulde.                    Vi foretrak bukser med fødder til vores piger, fordi de altid smed strømper og futter. Vi bruger det stadig til Elinor om natten. Disse er fra Zara.                 Vivatex savlesmække er vores foretrukne.         Gummedråberne kan jeg helt klart anbefale i perioder, hvor tænderne bryder igennem. Vi har den altid i køleskabet, så den er klar til at køle de ømme gummer. Kamilleekstrakten virker smertelindrende på vores piger.                 Erbaviva Sniffles Organic Chest Balm bruger vi altid, når pigerne viser det mindste tegn på forkølelse. Vi smører det på deres bryst og deres ryg. Duften af eukalyptus  giver luft til næsen, og olierne afhjælper deres hosten, og virker afslappende. En stor anbefaling herfra.                  Vi har altid brugt vattæpper og dyner, når vi har lagt de små til at lege på gulvet, men jeg synes det her lidt tykke, bløde underlag er et smukt alternativ.                          Strømpebukser fra Collégien er kraftige, er fleksible og er varme. Gode til babyer. Og de holder formen i vask. Før købte jeg ret ofte strømpebukser til pigerne i H&M, men jeg har bare erfaret, at de ikke holder form, kvalitet og farve. Så vil jeg hellere købe et par strømper til 170kr, som holder størrelsen ud, end at købe 5-6 par fra H&M, som overhovedet ikke holder. Olivia har et par strømper fra Collégien, som hun har haft i over et år nu. Vil også gerne give en kæmpe anbefaling til MPstrømperne, som jeg synes er bedst til de helt små. Elinor har haft et par i hver størrelse, og når hun er vokset ud af dem, så har jeg solgt dem videre, fordi de har været i så pæn stand.                                  Slå-om-body'er er fantastiske til spædbørnene! Så er man fri for at stå og vride deres lille hovede gennem halsåbningen i en stram body. Vi har haft et par stykker i rigtig god kvalitet, som vi har vasket igen og igen. Og ind i mellem har de været afsløst af H&Ms slå-om-bodyer, som jeg synes gør det udmærket. Dog er de altså lidt nussede efter 4-5 vaske. Men det er okay til prisen. Jeg har set, at MarMar har lavet en heldragt med fødder og slå-om-effekt til spædbørn. Den er ny på markedet, men sådan en har jeg ledt efter, da begge mine piger var små. Hvis mine børn var spæd, så ville jeg købe sådan en. 

 

 

Vi har brugt vores pusleunderlag rigtig meget, når vi har været på farten. Vores er fra Zara Home.                Solly Baby laver de smukkeste vikler til at bære barnet i. Jeg bar aldrig Olivia i vikle, men i forskellige stive, ubehagelige bæreseler, som vi aldrig blev glade for. Da jeg fik Elinor, så købte jeg en brugt strækvikle, og gik på youtube. Her lærte jeg at binde viklen på tre forskellige måder. Det er det bedste jeg nogensinde har gjort! Hold op, hvor var det hyggeligt, og praktisk, når man har en tumling og et spædbarn. Jeg elskede det!                            Et babytæppe, det skal man næsten have. Jeg synes det er så hyggeligt, hvis man har en i familien, der kan lave det. Olivias farmor strikkede et til hende, og min mor strikkede Elinors. Men der er masser af smukke alternativer, hvis man skal købe sig til det. Det her er hjemmestrikket fra Asta og Alfred. Og ellers, så prøv at kigge på Zara Home, hvor det grå babytæppe er fra.                   Selana slå-om-bluse, er absolut babyfavorit her hjemme. Kvaliteten er så lækker, og jeg elsker, at man ikke skal trække blusen ned over hovedet på barnet. De bluser har vi brugt fra pigerne var str. 56, og vi bruger dem stadig til Elinor i størrelse 80/86. De holder!               Huen er også fra Selana. Selana er altså bare godt til babyer og tumlinge! Og jeg er så vild med kvaliteten og de rene materialer.                   Jeg elsker strik til mine piger, men det kan også være dyrt. Derfor elsker jeg, når Zara laver smuk strik, hvor alle kan følge med prismæssigt. Denne er i bomuld og uld, blandet med polyamid. Jeg vil helst have rene materialer, når mine børn er små, men hvis kvaliteten føles okay i hænderne, så går jeg gerne på kompromis.                          En slyngevugge var vores redning, især med Olivia! Den fik mit barn til at falde i søvn! Den bedste investering, vi nogensinde har gjort! Halleluja! Det er en klar anbefaling herfra, især, hvis I har en lille, der helst vil sove på armen. Mit bedste råd er: Nyd det mens de gider sove hos jer. Mit andet råd er: køb en slyngevugge, hvis I vil have armene lidt fri. Vi fandt vores på DBA.                   En dejlig dragt med fleksible skuldre, så det lille hovede kan komme igennem uden besvær. Og med fødder, så de små tæer ikke bliver kolde. 

 

Please reload

I'm Maria Franck. I work as freelance copywriter and as a self-taught photographer. I have a deep love for still life, pretty things and my little family. A love for design, pretty little things, kids clothings and aesthetics.


On this page I collect my work, my memories and pretty things I stumble upon 

I'm a mother of two little, stubborn girls. For me, writing and photography go hand in hand with parenthood. It's all about documenting the little things in life. Keeping memories of their childhood close

  • Grey Pinterest Icon
  • Grey Instagram Icon

Hi There