top of page

dressing my girls

Foråret står forhåbentlig snart for døren, og af praktiske (men absolut også af hyggelige) årsager, er det igen tid til at revurdere nogle elemeter i pigernes garderobe.

Olivia er nu knapt 3,5 år. Hun er ikke den største af sin alder, og Elinor er faktisk ved at indhente hende størrelsesmæssigt. Selvom Elinor ikke længere er baby, så er hun heller ikke helt en lille pige endnu, hun er vel, hvad man vil kalde en tumling. Og selvom aldersforskellen på pigerne kun er to år, og selvom Elinor er ved at indhente Olivia i tøjstørrelse, så er der meget stor forskel på, hvordan jeg føler, jeg kan klæde pigerne. Olivia er klart blevet en lille pige, selvom hendes elastikker på arme og lår stadig vidner om, at hun for få øjeblikke siden, også var en tumling. Hos de fleste tøjmærker, og webshops, skelner de mellem babytøj og børnetøj ved størrelse 92/98. Hos Zara, hedder 'Baby Girl' størrelse 1-4 år, eller størrelse 80-98. Olivia er lige stor nok til Zaras størrelse 98, og lige lille nok til deres størrelse 104. Og selvom hun ofte passer størrelse 92 eller 98 hos flere af de kendte mærker, så er det helt tydeligt at se, at hun er blevet en lille pige, der har bevæget sig væk fra tiden som tumling. Og jeg prøver bare at følge med!


Som jeg før har fortalt, så er vi rigtig glade for Engel til vores piger, og har både sovedragten, og en jakke (disse) til hver af pigerne. Selana har også et bud på en tyk uldcardigan, og jeg er vild med den sarte sandfarve. Den passer til huen, vi har til Elinor fra Selana (denne), og jeg overvejer, om vi skal prøve den, når Elinor vokser ud af sin Engel-jakke meget snart. Tænker også, med sin lidt tyndere kvalitet, at den kunne være god på kølige sommeraftenener.

Vi har brugt de uldne jakker fra Engel hver dag, så selvom det er en af de dyrere ting i pigernes garderobe, så har de virkelig udtjent deres formål.


I forlængelse af dette, så har jeg tidligere skrevet om de uldleggings fra FUB, vi altid har brugt til vores små. Enten under regntøj, eller termotøj. Eller til lige at trække ud over strømpebukserne, når vi skulle gå en tur i efterårsvinden. Jeg tænker, at vi skal prøve Selanas udgave af uldleggings her i foråret. Simpelthen fordi, vi er så glade for alt andet vi har fra mærket. Babytøj vi har købt fra Selana, har overlevet to babyer nu. Ind i mellem så er det bare værd at investere lidt ekstra i tøj, som så til gengæld holder og holder.


Gray Label, kan jeg se dukker op på flere danske webshops. Jeg synes deres nye kollektion er helt vildt fin. Jeg elsker smækbukser (eller kjoler) til pigerne, og Gray Label's ser så fantastisk behagelige ud. Dragtergen her, kunne jeg godt finde på at købe til begge piger. Jeg synes de er helt fantastiske.


Hos os er vi evigt på jagt efter hjemmesko. Mine piger vokser SÅ hurtigt ud af dem! Vi har for det meste brugt Bisgaards hjemmesko til pigerne i daginstitutionen, og at samtlige børn på stuen også ejer et par, vidner jo om, at de er rigtig gode. Ind i mellem har vi også haft By Nord og Angulus. Mine øjne trængte bare til at se lidt nyt på mine pigers fødder, og da jeg har længe kigget på EZPZ-hjemmekoene på nettet. Da jeg så fik dem i hånden, kunne jeg mærke, hvor smørbløde de er. Og så er de så søde, med deres udskæring. De er brede, har en god sål, og så sidder de højt på vristen, hvilket er helt perfekt til Elinors små tykke fødder. Og i økologisk lammeskind. Et ekstra plus er, at hun ikke kan tage dem af selv (hvilket ellers var den nyeste hobby, som resulterede i at hun gled på vores trægulv, og flækkede sin lille læbe!). Virkelig en anbefaling herfra. Olivia får også et par, når hun skal have nye, hvilket sikkert er om et splitsekund.



I'm Maria Franck. I work as freelance copywriter and as a self-taught photographer. I have a deep love for still life, pretty things and my little family. A love for design, pretty little things, kids clothings and aesthetics.


On this page I collect my work, my memories and pretty things I stumble upon 

I'm a mother of two little, stubborn girls. For me, writing and photography go hand in hand with parenthood. It's all about documenting the little things in life. Keeping memories of their childhood close

  • Grey Pinterest Icon
  • Grey Instagram Icon

Hi There

bottom of page