For the baby

October 6, 2019

Vi venter stadig på vores baby, og selvom det er 3. gang vi venter os en lille, så går jeg mere op i udstyr og garderobe denne gang end de to andre gange. Forstået på den måde, at jeg er blevet langt mere bevidst om vores køb, hvor jeg ved den første baby for 7 (!) år siden egentlig bare købte amok i H&M. Der er sket så meget på de 7 år. Dengang var der ikke noget der hed babynest, og der var MEGET få mærker til baby. Man kunne gå i babysam, i H&M, og i butikker som Wheat og Noa Noa. 

 

Fordi, der er fem år mellem vores yngste datter og den kommende baby, så er det virkelig sparsomt hvad jeg har gemt fra mine to større piger. Jeg har solgt rigtig meget, eller foræret det til veninder og mødrehjælpen, hver gang jeg har skulle anskaffe mig nyt til pigerne, det gælder både tøj, såvel som klapvogn osv. 

 

Det eneste jeg har købt fra ny er en babyseng, som jeg har ønsket mig fra portugisiske Schnuk. Den fylder ikke meget, og kan stå ved siden af vores seng i vores lille soveværelse. Den kan klappes helt sammen, og medbringes som weekendseng. Og så synes jeg egentlig bare den er SÅ fin. 

Vores barnevogn er også ny. Vi har valgt en fra Emmaljunga (som de har foræret os i gave), som kan omformes til klapvogn, når tid er. Dvs. stellet er det samme, så vi ikke skal ud og anskaffe yderligere udstyr. Desuden har selve barnevognsdelen et langt liggemål, så barnet kan sove i vognen i lang tid. Vi havde også Emmaljunga til vores første børn, en vogn, som vi forærede til nogle bekendte, og vognen har på den måde "huset" fire børn, og har virkelig gjort det godt!

 

Jeg er meget kvalitetsbevidst, når jeg køber nyt. For mig er det vigtigt, både tøj og udstyr er holdbart, gennemtænkt og funktionelt, og har en lang levealder, så det kan sælges/foræres videre.

 

Jeg har selvfølgelig købt brugt babytøj på trendsales, loppemarkeder, reshopper og Instagram,  ligesom jeg gør til mine større piger. Jeg har købt en lille smule hos Zara, men egentlig mest fra deres cashmere kollektion, og eksempelvis disse body'er fra H&M. Highstreet mærkerne laver så meget fint, men til babys fine, følsomme hud foretrækker jeg rene kvaliteter. Og igen - så oplever jeg ikke altid den bedste kvalitet fra highstreet kæderne. 

 

Jeg har hovedsageligt mærker som FUB, Serendipity, CO LABEL, ENGEL, Selana, Cosilana til baby. 

 

Desuden er disse mine favoritbutikker:

 

Mama Owl

Böf shop

Studio mini

Limonade

Konges Sløjd

Pure baby

Nature baby 

 

Hvad jeg har erfaret fungerer optimalt for os fra mine to første spæde babyer er:

 

- Mange stofbleer. Som i MANGE.  Jeg har fået anbefalet stofbleer fra CAMCAM, som efter sigende skulle forblive virkelig bløde, suge godt, og holde formen og farve efter mange vaske.

Desuden prøver jeg denne gang nogle svøb, også fra CAMCAM og fra Co Label, som vel egentlig kan beskrives som en stor stofble. Vi har svøbt vores pigerne rigtig meget i deres dyner, da det hjalp dem med at finde ro. Men dynen blev ofte lidt for varm. 

 

- Dragter og bodyer med slå-om-funktion, eller en anden funktion, der kan åbne tøjet helt op. For os har det været rarest ikke at skulle hive noget over hovedet på dem, så længe de er helt små. Spædbørn skal have skiftet tøj MANGE gange.

Vi har brugt dragter og bodyer fra Serendipity til vores piger, og kommer også til at gøre det denne gang. 

 

- Desuden foretrækker jeg bukser og dragter med fødder, fordi jeg synes de helt små så nemt smider deres strømper. Jeg har kun født i efteråret, så varme fødder er et stort fokus hos mig.

Jeg holder dog også af strømpebukser med almindelige bukser over, på den måde får baby to lag på, men holder strømperne på. 

 

- Strik, strik, strik. I bløde, rene kvaliteter. Jeg har en stor svaghed for et mærke som FUB, der har sådan et smukt og tidsløst udtryk. Deres tøj emmer af kvalitet, og efter min erfaring, så holder strikken sig så pænt. Og deres bukser med den brede ribkant har jeg sær brugt meget, da de er fleksible og behagelige for baby - og også de større børn. 

 

- Og i forlængelse af strik :  uld. Hele året rundt. Uld er åndbart, og tempererer sig efter barnet. Dvs. har barnet det koldt, så varmer ulden. Har barnet det varmt, så har det en evne til at køle og absorbere fugt. 

 

Yderligere ting, som jeg ikke kan undvære til baby: 

Vikle, slyngevugge, ammepude, nusseklud eller bamse, køredragt og voksipose (eller sovepose) til barnevognen. Selv har vi en sovepose fra Bonpoint. Og en sutteflaske. Jeg har ammet begge mine piger, men det har været rart at have muligheden for at give en flaske, hvadenten om det var modermælk eller erstatning.  

 

Jeg håber I kan bruge råd og inspiration. 

 

 

 Nanchen elefant        FUB hue        Aiayu babytæppe        FUB dragt

 

 

Cam Cam stofble og svøb 

 CO LABEL dragt     FUB sweater      Serendipty dragt     FUB bukser

 Schnuk seng       Konges Sløjd uro        Aiayu sengetøj      Bonton kurv (tiltænkt puslebordet)

 

 Limonade sokker og strømpebukser (til store og små)

Cashmere hue           Nanchen bamser           Bonton sengerand   

Konges sløjd kæde (til barnevogn eller slyngevuggen)

 

 

 Moumout håndklæde           Enfance sæbebar         Sutteflaske          Ammepude

 

 En lille bunke FUB strik

 

Please reload

I'm Maria Franck. I work as freelance copywriter and as a self-taught photographer. I have a deep love for still life, pretty things and my little family. A love for design, pretty little things, kids clothings and aesthetics.


On this page I collect my work, my memories and pretty things I stumble upon 

I'm a mother of two little, stubborn girls. For me, writing and photography go hand in hand with parenthood. It's all about documenting the little things in life. Keeping memories of their childhood close

  • Grey Pinterest Icon
  • Grey Instagram Icon

Hi There